Hvad er kropsterapi?

Kropsterapi er en holistisk behandlingsform, hvor der arbejdes med kroppen som en helhed, for at skabe rum til det enkelte menneske. Vores tanker, følelser og erfaringer påvirker kroppen – og lagres i kroppen. Du kender sikkert til følelsen af sommerfugle i maven eller en klump i halsen. Dette er tydelige eksempler på, hvordan kroppen og følelserne hænger sammen. På samme måde sætter sorg, vrede og frygt deres aftryk i kroppen, og hvis de ikke bliver forløst, udtrykt eller bearbejdet, kan hele det kropslige aftryk sætte sig fast i kroppen i form af spændinger og ubalancer.

I en travl hverdag er det vigtigt, at du tager hånd om dig selv og dit velbefindende, og det kan jeg hjælpe dig med på min massagebriks i Gudhjem. En kropsterapeutisk behandling hos mig tager udgangspunkt i, at alle mennesker er unikke. Derfor vil en behandling tage udgangspunkt i, hvor du er i livet og hvad du har med i rygsækken, da din krop afspejler dit liv – både fysisk og psykisk. 

Kropsterapiens funktion er at åbne kroppen igen, når den er blevet lukket, spændt og smertende. Når kroppen åbnes, åbnes også vores sind, og vi får mere “plads til at være”. Når vi lærer at slippe vores spændinger, får vi helt konkret mere plads i kroppen, og dette mærkes tydeligt som en slags ny frihed eller en ny plads til sig selv.

I bund og grund handler det om at behandle sig selv med kærlighed og respekt. I kropsterapien bliver du bedre til at mærke og forstå din krop, hvilket giver mulighed for at blive bedre til at navigere i dit følelsesliv. Det er et arbejde for livet, men her får du et blidt skub i den rigtige retning.

Du kan tænke på kropsterapi som et rum – et rum vi skaber sammen. Et rum, hvor der er plads til at være dig – med alt hvad du er – hvor der er plads til at mærke alt, være alt, udtrykke alt. Det er dit rum. Indtag det!

Derfor kommer folk til mig

✔️  Smerter i kroppen: Hovedpine, migræne, nakkesmerter, lænde- og rygsmerter.

✔️  Mental overbelastning:
Stresstilstande, søvnbesvær og indre uro.

✔️  Psykiske ubalancer:
Angst, depression, tab, traumer og kriser.

✔️  Selvværd og relationer:
Taler og tænker ofte negativt til og om sig selv. Konflikter med familien/kæresten. Mobberi på arbejdspladsen.

✔️  Kredsløbs- og fordøjelsesproblemer

Luk menu