reaktioner
Under og efter behandlingen kan der opstå både fysiske og psykiske reaktioner i tiden efter behandlingen. De er ikke farlige, men blot en naturlig reaktion på behandlingen. De fysiske reaktioner består oftest af en opblussen af de symptomer og spændinger, der er blevet behandlet for. De fortager sig oftest efter 2-3 dage, men kan, afhængig af problemets omfang, godt vare ved i længere tid.
Alle mennesker er forskellige og reagerer ligeledes forskelligt på især kropslig behandling. Reaktioner, så som smerter i led og muskler, skal ses som en udrensning af kroppen, hvor kroppen udskiller gamle affaldsstoffer.
Psykiske reaktioner kan være følelser, der kommer “ud af det blå” eller kraftigere reaktioner end normalt. Forsøg, så vidt muligt, at give dem lov til at “fylde”. Det er gamle undertrykte følelser, som kroppen giver slip på.
Herunder kan du læse om forskellige kropslige reaktioner:
Snurren i kroppen
Når gamle spændinger slipper, opstår der en øget gennemstrømning af blodet. Hermed øges optagelse af ilt og næring i cellerne. Denne proces kan mærkes som en snurren.
Svimmelhed
Når man arbejder dybt med åndedrættet, frigives der flere affaldsstoffer end normalt, og når disse går i blodbanen, kan man opleve en kortvarig svimmelhed.
Sved
Den øgede blodgennemstrømning kan aktivere klientens stofskifte og fremkalde sved.
Kramper
Oftest opstår kramper, når musklerne afspænder sig selv ved sammentrækning. Det kan også skyldes væskemangel.
Hønserøv eller låste fingre
Når de indre organer og åndedrættet reguleres, kan der forekomme spændinger omkring munden (hønserøv) og/eller fingrene låser.
Rystelser
Når kroppen retter op på sig selv/regulerer sig selv, kan der forekomme rystelser.
Kilden
Overfladiske muskulære spændinger kan mærkes som kilden.
Brændende fornemmelser
Når der opstår gennemstrømning i nervesystemet, kan det mærkes som brændende fornemmelser.
Kløe
Kløe kan forekomme, når der opstår gennemstrømning i nervespidserne.
Hyperventilation
Når klienten får kontakt til en psykisk blokering uden en egentlig forløsning, kan det udløse hyperventilation (klienten prøver at forløse).